Jobdetaljer

Executive Assistant til Country Management

Få succes som Executive Assistant hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
I rollen som Executive Assistant får du et selvstændigt job, hvor du i et team med to andre Executive Assistants sikrer, at der leveres professionel support, planlægning og koordinering til vores samlede Country Management.

 

Du vil referere direkte til vores SVP for HR, og du får din daglige gang på vores kontor i Ballerup.

 

Dine primære opgaver

Som Executive Assistant vil din primære opgave være at assistere vores tre kundedivisioners SVP’er, både når det gælder praktiske opgaver og som sparringspartner, og du får dermed en central rolle i vores salgsdivisioner.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

 

  • Styring af kalender og mails - herunder at koordinere eksterne og interne møder
  • Konference- og rejsebooking
  • Planlægning, koordinering og assistance ved større arrangementer
  • Udarbejdelse og finpudsning af præsentationsmateriale
  • Administrativ support og diverse ad hoc-opgaver

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende stilling i en større, vækstorienteret organisation. Som person er du energisk, positiv og har en høj integritet. Du besidder en god vurderingsevne og trives med at have en stor kontaktflade på tværs i organisationen.

 

Det er også afgørende, at du:

  • Er proaktiv, selvkørende, organiseret og en dygtig koordinator
  • Kan håndtere pressede situationer – både i rollen som gatekeeper, og hvis hverdagens agenda pludselig ændrer sig
  • Er kvalitetsorienteret med øje for detaljen
  • Er fleksibel og har en serviceminded tilgang til kollegaer, gæster og samarbejdspartnere
  • Er superbruger i Office-pakken

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til branchen.

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Hurtigst muligt.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Executive Assistant, Jeanette Sylvest eller Lisa Vinther Nielsen på tlf. 7025 2550.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 15. januar 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

Ansøgningsfrist: 15. januar 2018